OBS: Denne model er en størrelse MINDRE end de gængse modeller - TJEK STØRRELSEGUIDEN
En helt unik model, som særligt skiller sig ud ved at være en anelse kortere end alle andre modeller. Dette er den eneste model, som er designet til at skulle gå over knæet. Altså at stoppe lige under låret over knæskallen. Hvor alle øvrige shorts modeller er designet til at dække knæskallen og altså gå lige under knæet. Det er naturligvis altid et spørgsmål om benlængde og hvor man placerer dem i taljen.
Modellen er desuden langt mere tight fit end de fleste andre modeller. Den har et snit der minder om modellen Featherweights, som dog er en anelse længere og udført i ripstop (faldskærmsstof).
På mange måder rammer denne model netop dagens trend og det er derfor spændede om den forbliver i Molecules tidsløse produktkatalog. Hvor de andre modeller har bevist sin eksistens i over 20 år, så denne først dagens lys i 2019. Den findes derfor også kun i ganske få farver.
Den lækre sandfarve er efterhånden blevet en bestseller i alle Molecules modeller og er særligt produceret kun til os i en yderst begrænset mængde.