MOLECULE CLOTHING er et tøjmærke med thailandske rødder, der har eksisteret siden 1998.
Produkterne kendetegnes ved det tidsløse design af cargo beklædning i slidstærkt bomuld med mange lommer.
Det første produkt der blev lanceret, var en cargo short i en meget iøjnefaldende orange farve, der fik navnet ’Originals’. Denne shorts blev hurtigt en succes, og den blev derefter sat i produktion i flere farver, nemlig oliven, sort og grå , som vi stadig kender fra Molecules modeller den dag i dag.
Igennem årene er der kommet flere og flere modeller til i både shorts og bukser, og fælles for dem alle er er at de bliver ved at være i sortimentet og holder sig tidløse, beholder de samme farver . Varesortimentet er sidenhen blevet udvidet med både bælter, hoddies, t-shirts, jakker og accessories. Produkterne retter sig til både mænd og kvinder.
Historen bag Molecule Clothing
Bag design og produktionen af Molecule, finder man en lille lokal familie i Bangkok, Thailand. Firmaet har siden starten i 1998 været i familiens eje og det har udelukkende været dem, der har produceret produkterne.
Molecule produkterne blev først solgt i Thailand og sidenhen bragt verden over af turister, der fik øjnenes op for det lækre og slidstærke produkt. Senere bredte salget sig fra den lokale butik i Thailand til forhandlere verden over, herunder Molecule Clothing Danmark.
Vi har igennem mange år haft et helt unikt samarbejde med familien bag Molecule Clothing Thailand, og har besøgt dem hvert år igennem mange år.
Produktionen i Thailand lukkede dog ned i slutningen af 2024, hvorfor vi hos Molecule Clothing Danmark, har ført tøjmærket videre hos en ny producent, der lever op til Molecules strenge kvalitetskrav og produktionsmetoder.
Agentur og varemærkeregistrering
Vi er hos Molecule Clothing Danmark stolte af at være både officiel Molecule forhandler og være indehaver af agenturet og varemærkeregistrering i EU, UK og USA.
Med ejerskab af mærket Molecule Clothing har vi samtidig forpligtet os til at vedholde de gode egenskaber og kvaliteter som Molecule står for, hvilket vi gør vores ypperste for at leve op til.
Molecule Clothing Danmark
Molecule Clothing Danmark har base på Nørrebro i Danmark, hvor vi også har vores lager. Det er ikke muligt at møde op personligt på vores adresse da vi udelukkende er webshop.
Alt hvad du køber i shoppen, er på lager her og nu, så du skal ikke bekymre dig om du bliver tillagt told eller ikke kan få din ordrer leveret, fordi vi først skal have det sendt fra et fjernlager i udlandet. Vi forsøger altid at være i tæt kontakt med vores kunder og have en åben dialog både på sociale medier og ved kontakt via mail eller telefon.
Vi leverer til stort set hele verden og udvikler løbende vores webshop med nye funktioner, billeder og SoMe tiltag, så du som kunde både kan føle dig tryg og inspireret hver gang du besøger vores shop.
Tak fordi du gav dig tid til at læse lidt om os !
Hvis du har spørgsmål af nogen karakter, er du altid velkommen til at kontakte os.
De varmeste hilsner
Team Molecule